Radioni som behandlingsform, blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af den amerikanske læge Dr. Albert Abrams, som opdagede, at sygdomme og andre ubalancer kan måles som en divergens i energien i menneskets magnetfelt og at hvis man tilfører den rette energi kan selv samme person blive normaliseret og genvinde sit helbred.

Energierne, der skal tilføres, blev i 1930-erne fastlagt og katalogiseret af Dr. Ruth Drown, der på sunde organer målte sig frem til normaliserings-raterne.

Fra 1940 foregik det meste forskning og udvikling indenfor radionien på De La Warr laboratorierne i Oxford. Denne forskning inkluderede såvel energipåvikninger af mennesker, dyr og planter som grundlaget for de første behandlingsapparater.

Den videre udvikling af radionien er hovedsagligt foretaget på De Place Laboratorierne, der er det største af sin art i Europa med overførsel af mere end 5000 frekvensrater til den enkelte 12 gange i døgnet. Der er dels tale om normaliseringsrater til standard-behandling og vedligehold, dels specielle rater til akutbehandling og opretning af specielle ubalancer af såvel fysisk som psykisk og spirituel karakter.